Underskrevet referat generalforsamling 2018

Årsberetning 2017

Årsberetning 2017

Nu er vi nået til den årlige generalforsamling igen og det er tid til at se tilbage på året der er gået. Når jeg ser tilbage har det været et godt år, hvor vi har fået gang i forskellige aktiviteter igen.

Vi har fået en rigtig god trænerstab op at stå og de har alle været igennem Schæferhundeklubbens træneruddannelse og har suppleret med flere kurser i hvalpetræning, lydighed, rally og spor mm.

Vi har haft 3 indskrivninger med i alt 101 hunde,
Der har været pænt fyldt op på alle hold og vi har fået flere nye motiverede hundeførere ind i kredsen.
Vi har fået startet et sporhold op, hvilket har været savnet. Tak til Anni og Else-Marie for at få sparket det igang.

Tak til alle trænere og figuranter for at stå på banen i alt slags vejr tage hold og figurere. Uden jer var der ingen træning og dermed ikke basis for en klub. Tak for jeres indsats.

Vi har holdt 3 brugsprøver i år, en i maj og en i november og UHP i august, med et fint antal deltagere. Tak til Annette for at arrangere og koordinere med dommere og figuranter.

Vi har igen i år været vært for et par kurser for hovedklubben og har fået stor ros for dette.
Vi var også vært for dommerseminar og et par hundeførere lagde hund til i gr. C.

Vi har været på Dyrenes Dag til Slagelse Festuge med en stand og opvisning med Rikke og Ready.

Vi har holdt et foredrag med Charlotte Frigast i samarbejde med DCH. Det var ret populært og vi kunne ikke være flere selv om vi tog 1. salen i brug.

Vi har afholdt fællesspisning i august hvor der var god tilslutning og vi havde en hyggelig aften.

Vi har i Oktober afholdt sporkursus med Jakob Kristiansen og Anette Gade, det var en lærerig weekend og der var stor tilslutning. Derfor har vi allerede planlagt et nyt kursus med dem i februar.

Vi har afholdt juleafslutning hvor vi hyggede med gløgg og æbleskiver, som hurtigt blev sat til livs.

Sidst men ikke mindst har vi afholdt juleskue med 97 tilmeldte hunde, hvilket er rigtigt er et flot antal og et af de største skuer ud over has. Vi fik stor ros fra dommere og deltagere og alt kørte som det skulle på dagen. Stor tak til alle der hjalp til, uden jer var det ikke muligt at afholde dette arrangement.

 

Kredsens hunde har været bredt repræsenteret igen år til mix match, skuer, hovedavlsskuer i DK og udlandet, brugsprøver, Begynder B DM, udtagelser og DM og ikke mindst VM. Stort tillykke med resultaterne til jer alle.


Og så vil jeg også sige kæmpe stort tillykke til Rikke Marstrand og Jenagers Ready med 8. pladsen til VM, det er så flot gået. Alt det arbejde der ligger forud i at uddanne en hund til det niveau, at klare sig igennem 3 udtagelser, blive udtaget DM og komme på VM holdet. At få det til at toppe til VM er bare så stor en bedrift og så flot gået at jeg mangler ord for det. At få det hele til at gå op i en højere enhed med job, børn og hund, samt at få økonomien til at hænge sammen til VM turen er så sejt gået. Giv hende en kæmpe hånd.

Kredsen har også fået ny avlsvejlder i år, tillykke med avlsvejldertitlen til Dorte Jensen. Husk at benytte jer af hende hvis i skulle have spørgsmål om avl, udstilling og meget mere.

Tak til trænere, figuranter, bestyrelse og udvalg og alle jer der har hjulpet til og bakket op om vores klub i årets løb. Stor tak til Anni for altid at lave lækker mad til kurser, prøver og andre arrangementer.

 

Lad os få et lige så godt og aktivt år i 2018.